Ugens anbefalinger

Facaden til Bymuseet

Facaden til Bymuseet

Skrald på Bymuseet og Deleuze i Møllegeades Boghandel er ugens anbefalinger. Den ene kan med fordel gøres med et barn under armen – det andet kræver mere fokus.
Hvis man har cyklet på Vesterbrogade for nylig har man muligvis set Bymuseets nye facade. Dækket med diverse ting som cykler, fjernsyn og andet skrald. Det er dog kun en midlertidig facade og anledningen er udstillingen ’Skrald!’, der – som titlen antyder – omhandler skrald i København.

Udstillingens fokus på København gør den både nærværende for de, der bor i København, men også for besøgende med interesse for byen. Den er udformet meget brugervenlig, hvor alle gæster er velkomne. Man kan både se fjernsyn, på storskærme, hoppe op i en container samt mange andre ting. Det gør ustillingen oplagt at tage børn eller voksne med lav koncentrationsevne (fx tømmermænd) med ind og se den.

 

Der er meget interessant københavnerhistorie – både om byen, men også byens beboere. Fx ham, der dagligt og på frivilligt basis samler nåle op omkring Hovedbanegården på Vestebro. Om han selv var tidligere narkoman eller hvad hans incitament egentlig var, fandt jeg aldrig ud af, for udstillingen var proppet af børn, som benyttede sig af alle de ting ting, de måtte røre og lege ved. Fortællingen druknede i larmen.

Med eller uden børn
Jeg var der alene, hvilket man også sagtens kan, men i entreen anbefalede personalet, at man skulle forsøge sig om eftermiddagen, hvis man ønsker færre børn. Det aghænger jo lidt af, hvem man er – og hvem man er i selskab med. I mit tilfælde kunne jeg godt have brugt lidt mere tyst museumsdisciplin.

Alt i alt er udstillingen sjov og nem at gå til. Med de mange forskellige måder at opleve udstillingen på kan man med fordel tage børn med. Udstillingen er heller ikke større end, at man sagtens kan nå gennem den på en time. Skulle man have lyst til mere, kan man altid kigge nærmere på den faste udstilling. Husk i øvrigt, at om fredagen er der gratis entre.

Skrald! På Bymuseet. Vesterbrogade 59, 1620København V. Åbningstider 10-17. Børn: gratis. Voksne: 20 kr (undtagen fredag).
Læs mere her

Deleuze i weekenden
Hvis man har tid og lyst til et intellektuelt input her i weekenden, må Deleuze-seminariet være et oplagt sted at bevæge sig hen. Det afholdes af Møllegdes Boghandel og foregår selvsamme sted. Jeg er ikke selv den store Deleuze-kender, men man kan læse lidt mere om ham her  og hans hovedværk ‘Tusind plateauer‘.

Jeg synes, det er vigtigt at blive ved med at orientere sig rent fagligt, og gratisarrangementer som dette er en oplagt måde at gøre det på. Jeg er selv involveret i Møllegades Boghandel, hvilket selvfølgelig øger mit incitament for at støtte arrangementet, men det er altså fedt.

Første omgang er fredag aften fra 19.30-21.30, og afsluttes dagen efter – lørdag – fra 15.00-19.00. Om lørdagen skal blandt andet Mikkel Bolt holde et oplæg med titlen ‘Deleuze, netværk og kapitalisme, eller: fra 1972 over 2001 til 2011: den neoliberale parentes?’, hvilket er det oplæg, jeg glæder mig mest til.

Læs mere om programmet her. Og kom i god tid. Boghandlens størrelse taget i betragtning, bliver der trængt, hvis bare halvdelen af de tilmeldte kommer.

Share

Tags: , , , ,

No comments yet.

Leave a Reply